Coimbra ligger i det centrale Portugal og fungerer som en glimrende base, hvis du vil udforske landet. Desuden er det en af landets ældste byer, som har en helt særlig stemning og lidt færre turister end andre dele af Portugal.
Det handler om at overnatte et godt sted, så her får du en guide til hvor man skal bo i Coimbra. Jeg vil gennemgå de tre bedste områder af byen og anbefale et hotel i hvert af dem.
Baixa/São Bartolomeu
Det mest centrale område i Coimbra er Baixa. Ordet Baixa betyder “nede” på portugisisk, men meningen svarer til “downtown” på engelsk. Baixa er altså den nedre, centrale del af byen Coimbra, og det er her, at vi finder de charmerende gamle gader, pladser, butikker, restauranter, og historiske seværdigheder.
Lige ved siden af Baixa ligger nabolaget São Bartolomeu. De har en fælles kultur og en fælles stemning – og sammen betragtes de altså som centrum af byen.
Flere af byens bedste seværdigheder ligger her: Arco de Almedina, Rua Sofía gaden, Coimbra-museet, rådhuset, et par kirker, og de mange traditionelle forretninger (flere af dem er skobutikker som Coimbra jo altid har været kendt for).
Samtidig er der mange hoteller i området, og det gør det til et oplagt sted at overnatte. Den centrale togstation, Coimbra-A, ligger i nabolaget São Bartolomeu, så du kan også nemt komme ind og ud af byen – fx ved ankomst, afrejse, og på eventuelle dagsture.
Bedste hotel i Baixa: Vila Gale Coimbra – Book her
Et af de mest populære hoteller i hele byen er Vila Gale Coimbra, som netop ligger helt centralt i en moderne bygning og med herlige faciliteter.
Der er alle former for værelser – lige fra singleværelser (som er ret billige) til superiorværelser og familie-suites (som selvfølgelig er noget dyrere). Alle værelser har dog fint med plads og der er komfortable møbler.
Du får en beliggenhed i den nordlige del af Baixa med kort afstand til byens primære attraktioner og shoppingområder. Samtidig er omgivelserne stille trods den centrale beliggenhed, så du kan bo trygt og godt. Der er buffet om morgenen, der er swimmingpool på hotellet, og priserne er fornuftige.
Alta
Ligesom der er en Baixa-bydel (downtown) er der også en Alta-bydel. Alta betyder “høj” og dette nabolag ligger på en bakke. Det er et kuperet område direkte øst for São Bartolomeu og sydøst for Baixa. Trods det at der kun er omkring 200 meter imellem bydelene, så tager det lidt tid at gå op at udforske Alta, da det netop er op ad bakke.
Men flere af de store seværdigheder ligger her: Det gælder blandt andet Coimbra Universitet, det ældste af sin slags i Portugal, og også et af de ældste universiteter i verden. En storslået seværdighed som de fleste besøgende vælger at se. Også den nye domkirke ligger i Alta – faktisk kaldes hele bydelen nogle gange for Sé Nova, altså direkte opkaldt efter kirken. Andre kirker ligger også i området, fx São Salvador-kirken der også er spændende. Coimbras botaniske have og Machado de Castro-museet finder vi ligeledes her.
Der er rigtigt meget at se og lave. Der er ikke nær så mange restauranter og butikker som helt nede i centrum, men bydelen er spændende og autentisk. Især hvis du vil være tæt på Coimbras studieliv. Der er i øvrigt både hoteller og ferielejligheder i området, men det er nu engang nemmest at vælge et hotel.
Bedste hotel i Alta: Hotel Jardim – Book her
Hotel Jardim har en god beliggenhed lige ved kanten af Alta-bydelen. Du har således kun 5 minutters gang ind til universitetet, mens det centrale São Bartolomeu også kun er få minutter væk. Der er flotte omgivelser, da hotellet ligger lige ved byparken og nogle værelser har udsigt til floden.
Hotellet er ret traditionelt. Det er ikke luksuriøst, men det er fint indrettet og har sin egen stemning. Mange værelser har traditionelle portugisiske dekorationer på vægerne, store vinduer, og fine fællesområder.
Priserne er enormt lave, så det er endnu en fordel. Internettet er lidt langsomt, og om eftermiddagen kan der være trafiksstøj. Men hvis du vil have et billigt og hyggeligt sted at overnatte, og du forventer at være rundt i byen i dagstimerne, så er det et rigtigt godt hotel i Coimbra. Særligt hvis du samtidig vil være tæt på universitetet og haverne.
Santa Clara
Mondego-floden løber igennem Coimbra. De to områder, jeg før beskrev, ligger begge på den østlige bred. Men der er også bydelen Santa Clara, som ligger vest for Mondego-floden og som ligeledes er interessant at opleve og overnatte i.
Generelt er Santa Clara en mere moderne bydel end de to andre områder. Der er et stort kulturhus, et videnskabshus, en golfbane, og et kæmpe indkøbscenter (Forum Coimbra). Desuden er der Portugal dos Pequenitos, en park som indeholder en vidunderlig miniby med udstillinger der viser steder og monumenter fra hele Portugal.
Der er også enkelte antikke seværdigheder i Coimbras Santa Clara-bydel, blandt andet klosteret Santa Clara-a-Velha som bydelen har taget navn efter. Se også São Francisco konventet.
En anden fordel ved at overnatte i Santa Clara er at du har en flot udsigt over floden og over mod Baixa og Alta, de to traditionelle områder. Du kan altså kigge ind mod det gamle centrum, og det er virkelig flot. Både om dagen og om aftenen.
Trods færre hotelmuligheder er der et par enkelte hoteller i Santa Clara, som virkelig skiller sig ud.
Bedste hotel i Santa Clara: Quinta das Lagrimas – Book her
Dette er faktisk et luksushotel, og det er et virkeligt flot sted, hvorfor jeg er nødt til at anbefale det. Quinta das Lagrimas er et hotel der ligger i et gammelt palads som dateres tilbage til Middelalderen. Bygningen er selvfølgelig blevet renoveret siden, så nu er der utroligt flotte og komfortable værelser, mens stedet stadig giver et historisk indtryk.
Udover flotte værelser er der charmerende fællesområder med en meget karakteristisk trappe op til indgangen. Der er bibliotek, spa, restauranter og vinkælder på stedet. De fleste retter og drikke som serveres på hotellets restauranter er lokale. Personalet hjælper gerne med alt, og man får sig virkelig en luksusoplevelse.
Priserne er høje i forhold til andre hoteller i Coimbra, men de er slet ikke urimelige i forhold til hvad det koster at bo på luksushotel andre steder i verden. Du kan ofte overnatte til mellem 1500 og 2000 kr pr. nat hvis du booker værelse i forvejen. Der er tre værelsestyper (spa, garden og palace) som har forskellige udsigter. Jeg anbefaler at vælge et “garden room” da det er yderst flot, hyggeligt og autentisk.
Andre bydele
Coimbra har også andre bydele og nabolag end de tre ovenstående, men de resterende områder er ikke nær så interessante fra et turist-perspektiv.
Der er bydelen Estádio hvor fodboldstadionet ligger. Her spiller Academica de Coimbra, men desværre har klubben ikke været en del af Portugals bedste række i nogle år efterhånden. Dog har området også nogle restauranter, samt shoppingcenteret Alma Shopping. Estádio ligger kun en smule vest for universitetsområdet, så der er forholdsvis kort gåafstand. Det er svært at finde hoteller i området, men ferielejligheder kan godt spottes fra tid til anden.
Alto de São João er et vigtigt område for de lokale, men ikke nær så interessant for turister. Det er et stort område af byen, hvor der er mange virksomheder og industri. Desuden gode shoppingmuligheder (her er der nemlig også et stort indkøbscenter) og mange lokale tilbringer dagen i området. For de fleste turister giver det ikke mening at overnatte i Alto de São João – der er næsten ingen hoteller – men der er dog en campingplads, så hvis du kommer i campingvogn og ruller igennem det centrale Portugal, kan området måske godt være praktisk.
Ellers er der yderområderne og forstaderne, som egentlig bare bør overses, hvis ellers du har mulighed for at være i centrum af Coimbra. De tre centrale bydele, som blev grundigt beskrevet højere oppe, er helt klart de bedste muligheder.
Bedste hoteller i Coimbra
Jeg vil lige opsummere, så du kan få et hurtigt overblik over de hotelanbefalinger, der er blevet givet i løbet af artiklen.
Du bør overnatte hos Vila Gale Coimbra, hvis du vil være helt i centrum af byen i rolige omgivelser, tæt på seværdigheder, men med moderne komfort.
Hvis du ønsker at overnatte hos et billigt hotel i flotte omgivelser, så kan Hotel Jardim anbefales. Det er ligeledes tæt på seværdigheder, og ligger velplaceret lige mellem det nedre og det øvre Coimbra.
Og til dig der ønsker et luksusophold, kan Hotel Quinta das Lagrimas anbefales. Det ligger på den anden side af floden i et gammelt palads, og her får du luksus for alle pengene, samt nem adgang til nogle af de lidt alternative og undervurderede attraktioner i byen.
Hvis du ønsker at kigge på yderligere muligheder, vil jeg anbefale Booking.com, hvor det er nemt at få et overblik over alle Coimbras hoteller.
Konklusion
Coimbra er en skøn by med masser af historiske seværdigheder, gode spiseoplevelser, og overraskende gode shoppingmuligheder. Det er en autentisk portugisisk by, så for dig som ønsker noget andet end et storbyophold i Lissabon eller et strandophold på Algarvekysten, er Coimbra helt klart anbefalelsesværdig.
Så hvor skal man bo i Coimbra? Baixa/São Bartolomeu er det mest centrale område med flest attraktioner, men Alta har ligeledes meget at byde på – særligt i form af universitetet. Så er der Santa Clara, på den anden side af floden, hvor flere moderne attraktioner ligger.
Coimbra er generelt en billig by at besøge, så du kan finde flere gode steder at overnatte til yderst fornuftige priser. Tjek hotelanbefalingerne højere oppe, eller skrev en besked herunder hvis du er i tvivl om noget. God rejse!